Viewing entries tagged
Foie gras

Den fede juletid

Ho ho, nu skal vi have det lidt godt. Har vi måske ikke fortjent det? Ja, vi kan jo ikke tale for andre end os selv, men hvis du nu også har været god i år, så har vi foie gras i fryseren, som er en konge værdig. Altså foie gras'en. Og du læste rigtigt, den er i fryseren. Sådan får de den også leveret på de fineste restauranter, den tør hurtigt op, og bortset fra temperaturen er den lige til at bruge. På videoen herover synger hr. Thisted yderligere et par strofer om den skønne ambrosia, som vi også har lidt lækkert tilbehør til i samme klasse.

Det er jo jul, så vi har fået selskab af vinmanden Marc Polo, som du måske allerede har mødt i butikken. Hvis ikke, kan du møde ham på videoen, og selvfølgelig i butikken i løbet af december. Han har fremragende vine med, som han glad fortæller om. Vi kan godt afsløre, at de vil passe til juleanden.

Håber vi ser dig i butikken i løbet af december!

Nytår i Le Gourmand

Året rinder hastigt ud, og ingen fortænker dig i at lade tankerne vandre ned ad Værnedamsvej, hen til Le Gourmand, hvor nytårsmiddagens syndighed kan løftes op til flere oktaver. Hr. Thisted er herover klar med nye sexede oste, der med garanti ikke fås andre steder i kongeriget - og selvfølgelig med foie gras og bobler. 

Det er også nu at vi gerne vil ønske jer - alle vore trofaste kunder - et rigtig godt og lykkebringende nytår. Vi glæder os til i det nye år at præsentere jer for flere af gallernes helligste herligheder, og husk: Vil du have cremen af cremen, så er og bliver der kun ét sted i byen.

Godt Nytår!