Det er ikke sommer mere, og når temperaturerne så småt begynder at nærme sig rigtigt gedigent efterårsvejr kommer hyggen op i os danskere. Også hos Le Gourmand. Vi forsøger os denne gang med rigtig hyggestemning i form af et par sorte gardiner som er halvt trukket for (eller også var det fotografen der var stiv og kom til at skyde filmen i højformat... mægtig kvikt), og så kan man ind imellem se hr. Thisted udbene en vaskeægte Porcelet-skinke. Porcelet er en mælkeopfedet pattegris, og noget af det møreste skinke der kan opdrives. Kom selv ned og smag.